Roslev Trælasthandels afdeling i Skive

I Skive etablerede Roslev i 1989, virksomhedens første afdeling udenfor Roslev by. Det er siden gået stærkt. Senest i 2004 overtager Roslev Trælasthandel A/S ANCO i Skive. De to virksomheder sammenlægges. Denne sammenlægning afsluttes med en væsentlig om - og tilbygning, således afdelingen i dag råder over ca. 13000 m2 under tag.
Roslev i Skive beskæftiger i alt ca. 45 engagerede medarbejdere, som varetager hele koncernens administration, indkøbsafdeling men selvfølgelig også en salgsfunktion, som servicerer hele det professionelle erhvervsliv. Roslev Skive bliver i 2015 medlem af den frivillige indkøbsforening Ditas og bliver dermed et XL-BYG Proff-center.

Dygtige og kvalificerede medarbejdere

Personalet ved Roslev i Skive er engageret, veluddannet og med de rette kompetencer. De står parate til at håndtere ordrer af enhver størrelse og udfordring. Det gælder både butiks - , lager - og kontorpersonel. Afdelingen har en flad organisation, der gør, at vi dermed er hurtige fra ide til beslutning. Roslev sætter stor pris på medarbejdernes engagement og idelyst.  Medarbejdernes og kundernes ideer til forbedring gør, at afdelingen og dermed hele virksomheden kan udvikle sig til fremtidens trælastvirksomhed. Roslev i Skive har en uformel og uhøjtidelig omgangstone. Vi værdsætter en god ånd blandt både medarbejdere indbyrdes og ikke mindst i relation til kunderne.

En landsdækkende lokal forretning

Roslev i Skive ser sig selv som en landsdækkende lokal forretning. Roslev i Skive servicerer primært håndværkere, entreprenører, industri og det øvrige erhvervsliv i lokalområdet. Afdelingen råder også over en projektafdeling, der servicerer entreprenører i hele Danmark. At servicere håndværkere og entreprenører, der opererer i hele Danmark, kræver et velassorteret lager og en yderst velfungerende kørselsafdeling. Håndværkere i dag forventer, at de kan få leveret de rigtige varer i den rigtige mængde på det rette tidspunkt, derfor arbejder afdelingens kørsel efter princippet ”just in time”. Afdelingens lager er velassorteret, det er både dybt og bredt. Vi arbejder hele tiden med at tilpasse lageret efter markedsforholdene, således vi kan levere de efterspurgte produkter til moderne byggeri i Danmark.

Velassorteret håndværkerbutik

Afdelingen i Skive har en ca. 1500 m2 stor håndværkerbutik, hvor veluddannet personale med de rigtige kompetencer råder og vejleder omkring køb af professionelt værktøj, søm, skruer og beslag til moderne byggeri. Håndværkerbutikken er desuden markedsførende i lokalområdet indenfor professionel arbejdsbeklædning og sikkerhedsudstyr. Vi både trykker og syr logo på arbejdsbeklædning efter ønske.

© 2008 Roslev Trælasthandel A/S  l  Bjørnevej 1  l  7800 Skive  l  Telefon 97 51 15 00